Vidste du det om VALNØDDER?

- Sundfokus
- Viden & Inspiration
- Vidste du det om VALNØDDER?
Generelt er nødder, mandler og frø naturens gave til mennesket.
De er alle sprængfyldt med næringsstoffer, f.eks. er paranødden kendt for sit høje indhold af selen, cashewnødden for sit indhold af zink, kobber og jern, og sesamfrø for sit indhold af kalk og magnesium. Desuden indeholder de alle sunde umættede fedtstoffer og vegetabilske proteiner.
Nyere forskning viser at de, der spiser nødder og mandler har færre hjertesygdomme. Det skyldes bl.a. nøddernes indhold af magnesium og de umættede fedtsyrer,
Vidste du det om valnødder?
Valnødder er superfood til hjernen, og pudsigt nok, så ligner valnødden en lille hjerne. At valnødder sikrer en sund og velfungerende hjerne, skyldes næringsstofferne omega-3-fedtsyrer, E-vitamin, melatonin, glutathion, magnesium, zink og kalium, der alle er afgørende for en sund nerve- og hjernefunktion.
- Omega-3 fedtsyrer dæmper inflammation og er vigtig for hjerne- og nervevæv.
- Melatonin er et hormon, der påvirker døgnrytmen og hjælper til en bedre søvn.
- E-vitamin styrker immunforsvaret og fungerer som en kraftfuld antioxidant.
- Magnesium er nøglekomponent i samspillet mellem nervebaner og muskler.
- Kalium er en afgørende brik i væske reguleringen.
- Zink fremmer indlæring og regulerer den psykiske balance.
- Glutathion (består af aminosyrer) er en kraftig antioxidant, der beskytter cellerne mod oxidativ stress og indgår i leverens funktioner.
Fedtstofferne er også med til at fremme optagelsen af de fedtopløselige vitaminer, som er A-, D-, E, og K.
Valnødden er rig på fibre, som støtter fordøjelsen. Desuden binder fibre toksiner og brugte hormoner til sig, og hjælper til at få dem ud af kroppen.
Valnødder kan anvendes til kager, tærter, brød, muffins og desserter – i supper, salater, postejer og patéer, i kød- og fiskeretter eller i pesto, dip og humus og som drys på morgengrøden eller blendet med i en smoothie.
