En skøn plantebaseret version af bøf som efter min mening smager meget bedre end kød. God til frokost og madpakken
Opskrift 6 mellemstore bøffer:
- 550 g søde kartofler, koges i ca. 20 min.
- 1 spsk. chiafrø eller hørfrø, blandes med 3 spsk. vand og lad det stå i 15 min. (halv chiafrø og hørfrø er godt også).
- 1 spsk. fuldkornsmel eller linsemel
- 2 dl. havregryn
- 2 spsk. tomatpuré
- 6 soltørret tomater, finthakket
- evt. 2-3 fed hvidløg, finthakket
- 1 tsk. spidskommen
- 1 tsk. paprika
- 1 tsk. cayennepeber
- salt og peber
Sådan gør du:
- Sæt chiafrø/hørfrø i blød i vand (nævnt ovenfor), røres godt rundt inden det bruges
- Mos de kogte søde kartofler sammen med chiafrømassen, tomatpuré, soltørret tomater, hvidløg og krydderierne
- Bland det godt og kom mel + havregryn i til at samle bøfferne
- Lav 6 mellemstore bøffer og bag dem enten i en varm ovn på 200 grader (almindelig ovn) eller steges på panden i lidt olivenolie
Kartoffelbøfferne er vidunderlige at kombinere med en frisk salat + evt. brød til - ELLER i en hjemmelavet burger.
De kan sagtens drille lidt, og de er ikke helt så simple at lave som en almindelig gammeldaws bøf. Konsistensen skal faktisk være som en hakkebøf, ikke for våd. Den skal være fast, så tilsæt endelig mere mel eller havregryn, så de kan klare en tur på panden eller i ovnen uden at falde fra hinanden.