Det lyder måske mærkeligt med varm avokado og æg sammen, men det smager dejligt til morgenmad/frokost. Det er så nemt at lave.
Sådan gør du:
- Halver avokadoen og fjern stenen
- Udhul eventuelt avokadoen lidt ekstra, hvis hullet ikke er stort nok til ægget
- Sæt de to halve avokadoer i et fad med staniol omkring hver (så står de mere lige og fast)
- Slå et æg ud i hver halvdel af avokadoen
- Sæt avokadoerne i ovnen ved 200 grader i cirka 20 minutter eller indtil hviden er bagt men blommen stadig er lidt flydende indeni
- Drys med salt og peber + pynt med purløg
Spises med frisk rugbrød og evt. cherrytomater.