Linser for livet mødte jeg hos Helsam i Vejle. Ditte stod og delte smagsprøver ud på grøntsagsdeller med linsemel. Jeg blev fan med det samme, købte 1 kg linsemel som rækker til 10 x aftensmad (12 grøntsagsdeller). Fantastisk produkt som er på menuen hver uge hos og!
Linsemelet er glutenfrit og indeholder 27 g protein pr 100 g.
Opskrift ca. 12 stk.
Det skal du bruge:
- 1 dl linsemel
- 1 dl havregryn
- 1/2 dl sesam
- 2 dl vand
- 3 dl hakket grøntsager (fx løg og gulerødder)
- evt. 2 fed hakket hvidløg
- 1/2 tsk salt
- lidt krydderier: paprika, chili, spidskommen, peber efter smag
- steges i olivenolie eller smør
Sådan gør du:
- Rør linsemel, havregryn og sesam sammen
- Tilsæt vand
- Rør dejen til den er jævn og uden klumper
- Tilsæt grøntsager og de andre ingredienser
- Dejen er nu som en tyk grød
- Steg dellerne på panden i olie til de er sprøde og gyldne på begge sider
- Grøntsagsdellerne er gode både varme og kolde
TIP:
- Du kan vælger at lave vega-bøf til burger af dejen (evt. 4-6 af samme portion)
- Prøv at skifte grøntsagerne ud med squash, champignon, rødbede, porre, peberfrugt og krydderier med koriander, timian, karry, ingefær, rosmarin og citron
- Lav evt. dobbelt portion så har du til madpakken næste dag eller lækre rester
VELBEKOMME!
0 kommentarer