Her kan du læse lidt om, hvad ultra forarbejdet mad fører med sig:
Meget af det, vi spiser i dag, er det der kaldes ultraforarbejdet mad, som er mere kemi end ægte mad. Mad som gør os både overvægtige og øger risikoen for sygdomme som hjertekarsygdomme herunder forhøjet blodtryk og kolesterol, kræft, type 2-diabetes, tarmsygdomme og psykiske lidelser.
Den ultraforarbejdede mad er mad, som har gennemgået forskellige kemiske processer og er tilsat stoffer, der gør maden mere indbydende, farverig, giver længere holdbarhed og ofte er det billige produkter.
Producenten behøver ikke at angive de processer, fødevarerne gennemgår, på varedeklarationen, så det kan være svært at identificere ultraforarbejdede fødevarer. Det bedste sted at begynde er, at kigge på ingredienslisten.
Maden er både næringsfattig og indeholder stoffer, som kroppen ikke kender og ikke kan tåle. Ultraforarbejdet mad kan være tilsat syntetiske molekyler, dårlige olier og fedtstoffer, fortykningsmidler og syntetisk sukker – alt noget der skaber ubalance i kroppen.
Eksempler på ultraforarbejdet mad er kødpålæg som rulle- og spegepølse, bacon, morgenmadsprodukter som guldkorn, cornflakes og Coco Pops, hvidt brød pakket i plastik, kiks og småkager, slik, færdiglavede saucer, pålægssalater, margarine, sodavand, færdigretter og fastfood.
Der er også fødevarer, som vi normalt vil betragte som sunde, men som kan være ultraforarbejdede.
Det er til eksempel plantebaseret ’mælk’, der kan indeholde emulgator, smagsstoffer og vegetabilsk gummi. Så tjek listen af ingredienser. Der findes heldigvis gode plantedrikke, som kun indeholder sojabønne, olie, salt og vand. Tjek også ingredienslisten for plantefars og fars til falafler.
Også yoghurt med smag kan hører under de ultraforarbejdede madvarer, da de ofte indeholder fortykningsmidler, søde- og smagsstoffer.
Mens de kemiske stoffer er i top, så er næringen i bund i disse madvarer. Især mangler de fibre og næringsstoffer som vitaminer, mineraler, sunde fedtstoffer og plantestoffer.
Madvarerne påvirker hele kroppen og giver blodsukkerubalancer og dårlig mæthedsfornemmelse.
Fibrene er vigtige, fordi de er med til at holde blodsukkeret stabilt, hormoner i balance og er uvurderlige for tarmsystemet.
Påvirkning på tarmen:
De ultraforarbejdede varer kan øge risikoen for irriteret tyktarm, inflammatoriske tarmsygdomme og tyktarmskræft, fordi madvarerne påvirker både tarmslimhinden og tarmfloraen.
Det skyldes at ultraforarbejdet mad indeholder sødestoffer, farve, emulgator og mikropartikler der medvirker til ’leaky gut’, også kaldet ’øget tarmpermeabilitet’, altså øget gennemtrængelighed. Tarmens slimhindeceller løsner sig en lille smule fra hinanden, og giver derved en ringere barriere mellem tarmens indre og resten af kroppen.
De små mellemrum der dannes mellem slimhindecellerne gør, at tarmen ikke kan opretholde sin grænse og bliver gennemtrængelig for store molekyler, der ellers ikke skulle trænge gennem.
Det sætter uhensigtsmæssigt gang i immunforsvaret med vidtrækkende konsekvenser for vores generelle helbred, og kan desværre føre til autoimmune sygdomme, allergier og neurologiske symptomer.
Ultraforarbejdet mad og overvægt:
De ultraforarbejdede varer mætter ikke på samme måde som ’rigtige’ råvarer. Sulthormoner og mæthedsrespons ændres, når vi spiser mad med mange tilsætningsstoffer.
Så meget tyder på, at vi spiser mere, hvis vi spiser ultraforarbejdet mad, end hvis vi spiser hele råvarer eller almindeligt forarbejdet mad.
Mange af produkterne er decideret designet til, at vi skal spise meget af dem – med overvægt til følge.
Sådan undgår du de ultraforarbejdet madvarer:
- Undgå pølser, kødpålæg, brød fra supermarkedet som toast- og sandwichbrød, undgå slik, snacks og sodavand.
- Erstat kødpålæg med kød eller fjerkræ, du selv har stegt, måske en rest fra aftenen før.
- Undgå mad, som er pulver fx til saucer, kartoffelmos, dips og kageblandinger.
- Udskift morgenmadsprodukter med fx yoghurt naturel eller skyr toppet med bær og nødder.
- En myslibar kan erstattes med en banan og nogle mandler eller nødder.
- Tilbered en sauce fx af en dåse flåede tomater, grøntsager, hvidløg og krydderurter og blend til sidst til en cremet sauce.
- Lav din egen dip af yoghurt naturel og krydderurter smagt til med lidt sennep og citronsaft.
- Gå efter ’hel’ mad. Det kan være grønsager, frugt, æg, nødder, fjerkræ og frisk fisk.
- Sluk generelt tørsten i vand.
- Tjek emballagen og spis helst kun det, hvor du kender ingredienserne, og hvor der højst er 3-5 ingredienser.
- Er der ord på listen, som du har svært ved at læse eller forstå, er det ofte en god indikator på, at produktet er ultraforarbejdet.
- Se efter kemiske tilsætningsstoffer som smagsforstærkere, aroma, farvestoffer, emulgatorer og stabilisatorer.