Læs med om om hvad periodisk faste er og hvorfor nogle benytter det:
Periodisk faste – også kaldet intermitterende faste – dækker over, at du veksler mellem at spise og at faste.
Det bygger på ideen om tidsbestemt faste, for eksempel at der fastes i 16 timer og de 3 hovedmåltider fordeles i de resterende 8 timer. I de 16 timer kan du indtage væske som urtete, grøn te eller vand. I de 8 timer, hvor der spises, bør du sikre en sund og varieret kost, der indeholder mange, gode næringsstoffer herunder proteiner og fedtstoffer.
Perioder kan variere og kan strække sig hen over 8, 16 eller 24 timer. Det vil sige, at man ikke må spise i 8, 16 eller 24 timer, før fasten brydes. Nogle dage passer det måske bedre med 15 timers faste, og andre bliver det til 16 eller 17 timer.
Periodisk faste kan også være det, der kaldes 5:2 faste. Her faster man 2 dage om ugen. Nogle tillader, at man på fastedagen spiser ganske få kalorier, fx en salat, en suppe eller en smoothie.
Fordele:
Generelt har periodisk faste en lang række sundhedsmæssige fordele på kroppen. Den kan hjælpe til vægttab og kan reducere risikoen for at udvikle type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdomme. Faste giver desuden kroppen mulighed for at hvile, regenerere og udrense.
• Mange oplever, at det er nemt at få periodisk faste til at passe ind i hverdagen
• Mange oplever et vægttab. Det kun at spise 8 timer i døgnet, gør det nemmere at opnå kalorieunderskud og vægttab. Men periodisk faste er ingen garanti for vægttab.
• Niveauet af inflammation i kroppen falder, og inflammation er netop medvirkende årsag til mange gener og sygdomme
• Insulinfølsomheden øges. Derved stabiliseres blodsukkeret, og risikoen for insulinresistens mindskes
• Immunsystemet stimuleres til at rydde op i beskadigede celler, så de ikke opfører sig uhensigtsmæssigt og bliver grobund for udvikling af kræft
• Ved faste øges produktion af hjernens vækstfaktor BDNF (Brain-Derived Neurotrophic Factor), som stimulerer produktionen af nye nerveceller og udløser nye forbindelser i hjernen.
Hvem bør ikke faste:
• Børn bør ikke faste. Dels ved man endnu ikke nok om børn og faste, dels kan de udvikle et unaturligt forhold til mad og i yderste konsekvens en spiseforstyrrelse.
• Undervægtige og de med spiseforstyrrelser bør slet ikke faste.
• Gravide og ammende skal ikke faste.
• Ældre bør ikke faste hver dag. Hensynet til at få nok næringsstoffer gør sig gældende, så man anbefaler højst to fastedage om ugen til de over 65 år.
• Lider du af alvorlige eller kroniske sygdomme, bør du tale med din læge, om faste er for dig.
Andre tiltag under fasten:
• En god multivitamin og mineral sikre at du får nok vitaminer og mineraler under fasten. • En multivitamin og mineral kan suppleres med D-vitamin i vinterhalvåret og omega-3 fedtsyrer.
• Leverstimulerende mad. Leveren er med til at omdanne og udskille affaldsstoffer. Leveren stimuleres bl.a. af kål, asparges, rødbede, avocado og urtete af mælkebøtte og marietidsel.
• Ro, hvile, meditation og god søvn støtter kroppens restitution.
• Motion og styrketræning, så muskelstyrken beholdes under fasten.
Periodisk faste er livsgivende for mange og andre kan sagtens have en sund livsstil og madro uden. Alle kroppe er forskellige og du skal finde din vej.