En livsstilrejse kræver vaneændring

7 tips trin til din livsstilsrejse

Sundfokus
/ Blog
/ 7 tips trin til din livsstilsrejse

Et af de store problemer ved livsstilsændringer er, at folk ofte gør det for kompliceret for sig selv, så de ikke kan være vedholdende. De forsøger at ændre alt på én gang, så de føler afsavn og det restriktive bliver ikke holdbart.

Når du ønsker et sundere liv,  er det en proces, som kræver vedvarende holdningsændringer. Simple ændringer skal der til, så du kan se sig selv i dem for altid.

Du kan også få succes med sund livsstil, hvis du vil...👇

7 sikre trin til din livsstilsrejse:

 

🥑Din beslutning

Du skal lave en kontrakt med dig selv og ville det 100%. Meld gerne ud til din familie og venner, at du har taget din beslutning om sundere livsstil med kost og måske lidt motion.  Brug en notesbog hvor du skriver dine gode dage og dine knap så gode dage - det hjælper dig med at holde fokus. Skriv også hvordan du har det i kroppen, energi og humør.

🥑Sæt dig et mål

Sæt et realistisk mål uden at fokusere på tidsrammen. Har du ønske om vægttab virker det mere overskueligt at sætte delmål, så du kan fejre dine sejre undervejs. Beløn dig selv når du når dine delmål med noget ekstra godt fx. nyt tøj, massage, blomster eller hvad du vil forkæle dig selv med.

🥑Skriv kostdagbog

Kostdagbog er dit vigtigste redskab til at holde dig på sporet. Det skærper fokus og du synliggør overfor dig selv, hvad du spiser/drikker i løbet af dagen. På den måde kan du se hvad du skal minimere eller optimere, og du ved præcis, hvad der skal til, når du har de gode dage. Madbilleder er også altid godt især i forhold til synlighed af mængderne på din tallerken.

🥑Små sikre skridt skaber langsigtet succes

De ændringer du foretager dig, skal helst kunne se dig selv i for altid, så det ikke bare bliver endnu en kur i rækken. Det er vigtigt, at du sætter fokus på små vaneændringer fx. mere grønt til minimum 2 af dagens måltider eller mere af det sunde fedt fra kerner, frø, nødder og gode olier. Alt har en start og de små justeringer, gør en kæmpe forskel.

🥑Vær´ en del af et fællesskab

At kunne dele sine op- og nedture med andre ligesindede er en af de prioriteter, du bør have for at holde dig på sporet. Selvom du godt ved, hvad du skal spise, handler sund livsstil om så meget andet. Motivation er din kickstarter og vaner er dit brændstof. Det tager tid at få kroppen med fysisk og mentalt. Dit netværk bliver en styrke. Få motivation, sparring og vejledning lige når du har brug for det. Alle hjælper hinanden og dine rejsekammerater bliver uundværlige.

🥑Sundhed skal være simpelt

Du kan gøre det så besværligt for dig selv, så du ikke kan holde til det mere end 14 dage. Du skal derfor gøre noget andet end du plejer. Fokus på små ændringer i dine måltider, så det bliver simpelt og let for dig. Simpel sundhed er ikke besværligt eller kedeligt, men mange gør vejen dertil alt for kompliceret. Tag udgangspunkt i den mad du spiser nu og gøre det lidt sundere i små steps.

🥑Tålmodighed belønner sig

Der vil være bump på vejen...den der rejser sig igen bliver stærkere og skaber resultater. Nøglen til sund livsstil handler om tålmodighed, og det er nødvendigt, at du er bedste ven med den. Kvik-fix løsninger har du måske prøvet så mange gange før, og det fører sjældent til noget godt, som du kan holde fast i. Nyd din rejse med tålmodighed og mærk forskellen dag for dag, uge for uge, måned for måned og år for år.

Det handler ikke om at komme først i mål. Det handler om at finde den livsstil, du kan se dig selv i for altid.

Simpel sundhed er en den bedste investering du kan gøre i din fremtid.