Kontakt

SundFokus opskrift tid min SundFokus opskrift sværhed ikonLet

Har du spørgsmål? Så kontakt mig her

Kontakt mig

Min træner var min bedste støtte…

Lykken er at komme stærkere tilbage efter en frustreret periode med "ups and downs" i løbetræningen. Det var først i slutningen af juli, jeg besluttede mig endelig for at sætte maratontræningen i gang mod Frankfurt Marathon - først der var jeg smertefri i forhold til mine "dumme" hælsmerter.

 

Uden Søren Rasmussen var jeg aldrig blevet en bedre løber

 

Det er svært for mig at forstå, jeg med 10 ugers maratontræning bliver i stand til at løbe mit bedste løb nogen sinde til Frankfurt Marathon i år. Min træner Søren Rasmussen (et ubeskriveligt godt samarbejde gennem 3 år har jeg nu valgt at stoppe) var altid min bedste støtte og kender mig 100% træningsmæssigt. Han har været uundværlig i de op- og nedture, der er gennem et langt træningsforløb med mange kilometer i løbeskoene. Han kender mine styrker og svagheder og ved præcis, hvad der skal til, når jeg jagter mine vigtigste mål gennem året.  Det er sket så mange gange gennem de 3 fantastiske år med ham som træner, og afslutningen lykkedes også fuldstændig som planlagt - målet var at løbe maraton i pace 4:00 - jeg kom flyvende i mål i Frankurt Messehal i tiden 2:48,42. Mission completed! Jeg har nået mine mål og mere til... men uden Søren, var jeg aldrig kommet så langt. Mange TAK Søren - jeg er en GLAD løber, og det ved du.

Da jeg kontaktede Søren, var min drøm at løbe under 3 timer på maratondistancen....det er jo utroligt, så meget der er sket siden! Jeg kunne skrive en bog om de 3 år i mit samarbejde med ham. Alt har været i positiv udvikling omkring mig - ikke kun i løbeskoene men også personligt. Jeg er blevet en "ny" forbedret løber både fysisk men også mentalt. Han har præcis været den støtte, jeg har haft brug for, og hvor har jeg lært meget af den kloge mand. Jeg har brug for at blive holdt lidt i "kort snor", og det har været alfa omega for mine gode præstationer som f.eks. Cph Half i år - jeg løber et træningsløb op til Frankfurt Marathon - alligevel har jeg kræfterne til at lave PR. Jeg vinder GULD til DM i min aldersklasse i tiden 1:21,14, og sammen med 2 andre løbere (Anne Brødsgaard og Pia Smed) fra Vejle IF vinder vi GULD for hold.

 

 

Jeg forsøger at passe på min krop

 

Meget træning slider på kroppen, og jeg har lært, at yoga/stræk af kroppen generelt er en vigtig for mig, og jeg skal prioritere det hver uge.  Jeg laver simple gulvøvelser derhjemme et par gange om ugen, og de øvelser har med nedsat træning været "min medicin" til at genoprette balancen i kroppen. Nu tør jeg ikke slippe øvelserne - det er mega godt for en "halvgammel" krop. Selvom jeg ikke får sved på panden, kan jeg godt nyde det. Det er blevet som "time-out", hvor jeg hygger mig med øvelserne sidst på dagen, mens kroppen kommer ned i gear. Ja...en anden sidegevinst er forbedret nattesøvn.

 

Det hele virkede uoverskueligt i starten af 2017

 

Mit første løb i år var Skjern Å halvmarathon i 1:26,14, hvor efter jeg desværre for 2. gang bliver ramt af hælproblemer - denne gang på den anden fod. Træningen står stille igen og reduceres væsentlig de næste par måneder. Det hele er træls og demotiverende... flere gange kommer tankerne til mig om at stoppe med løb og finde på noget andet....men NEJ så hellere sætte ambitionerne ned og nyde den løbeglæde, som jeg så absolut har! Jeg tror godt jeg tør sige: Jeg er LØBER for altid!

I slutningen af juli kun 2 dage efter vi er kommet hjem fra sommerferie deltager jeg i EM 10.000 m for Master i Århus med maveonde og en tilstand af at være ferietung og småsyg.  Jeg kan for alvor fornemme, at ferien har fået de sidste smerter væk i hælen. Efter nogle dage med "maveonde" var kræfter langt fra i top, men jeg vælger at løbe for træningens skyld. Jeg løber lige 39:45, og er fint tilfreds taget det hele i betragtning med en sløj krop og meget sparsom træning i 8 uger igen.

 

EM for Masters i Århus blev vendepunktet

 

Gevinsten ved at stille op i 10.000 m var, at jeg vandt SØLV i min aldersklasse, og formålet var at få et godt træningspas til ugen efter, hvor der var EM i halvmaraton. Før start på halvmaraton ligger jeg til en 5. plads, og jeg vurderer, der ikke er medaljechancer, hvilket passer mig super godt. Det var ikke et vigtigt løb for mig, eftersom skaden først lige var forsundet, og træningen havde ikke været optimalt i flere uger.  Fokus bliver udelukkende på at få et veldisponeret løb og forsøge pace 4:00, som jeg lige havde løbet på 10.000 m ugen forinden. Energien er kommet tilbage, og jeg glæder mig til løbet i Århus. Jeg løber fuldstændig mit eget løb og rammer 1:24,15, mens jeg overraskende overhaler nogle af konkurrenterne de sidste par kilometer og vinder igen en SØLV medalje i aldersklassen. Wup-wup...næste mål er at forsøge 4:00 på maraton.

 

Time to fly....

 

Maratontræningen forløber 100% planmæssigt. De sidste 3 maraton har jeg løbet i Clifton, og de har hver gang været helt fantastiske for mig. Jeg føler ikke trætte/ømme ben som tidligere, de giver et dejligt afsæt i asfalten og følelsen af "timetofly" er der... men dagen før Frankfurt træffer jeg beslutningen at løbe i Hupana i stedet for Clifton. Begge modeller er fra timetofly.dk

 

Hvorfor Hupana og ikke Clifton?

 

Den eneste årsag til, jeg vælger Hupana, er at den er 30 g lettere end Clifton. Jeg løber over målstregen i Frankfurt Messehal med "vinger så store", så jeg næsten kunne flyve... Skønne letvægts sko var suverænt for mig og var et godt valg, da der var temmelig meget vind i Frankfurt Jeg anbefaler dem dog til de kortere distancer alligevel, da der ikke er meget støtte i dem i forhold til Clifton. Jeg er vilde med sorte løbesko, som begge modeller findes i. Aldrig før har jeg fået en sort negl ved maraton, men det fik jeg i Hupana -  hvad betyder det, når tiden viser 2:48,42 på mit 14. maraton. Næste maraton bliver også i Hupana.

 

Still going STRONG and keep RUNNING

 

Jeg har allerede besluttet at turen går til Frankfurt igen i 2018 (som vinder af min aldersklasse vandt jeg et gratis startnr. til næste år) - dog først lige med "pitstop" ved Hamborg Marathon. Det er altid spændende at sætte sig mål for et nyt år. Mon 2018 bliver vendepunktet, hvor jeg fylder 49 år, eller er der mere at komme efter på mine favoritdistancer halvmaraton og maraton - uden støtte og træning af Søren..?

 

Mia